Værd af vide

Sådan opvarmer du bedst hestestalden

Hvis du har en eller flere heste til at stå, er det selvfølgelig fuldstændig essentielt, at du passer på dem. Særligt i de kolde vintermåneder kan det dog være sværere end som så. Her er det nemlig ikke altid lige nemt at give hestene noget bevægelse, og så kan de både blive en smule ængstelige og kolde.

Særligt det sidste er en stor risiko for mange, da det er de færreste gårde eller hestestalde, der bliver særligt godt isoleret. Det bør dog være første skridt på vejen, hvis du gerne vil give dine heste de bedst mulige kår i de mere stilstående vintermåneder. Så sikrer du dig også, at de er fuldstændig friske til den nye sæson, så snart de kommer ud af stalden, og at de ikke har fået nogen skader.

Find en varmekilde

Isolering er dog sjældent nok. Især ikke hvis vejret virkelig vælger at blive koldt, og det bør du trodsalt være forberedt på. Der behøver langt fra at være stuetemperatur ligesom derhjemme, men der bør alligevel være en varmekilde, der slår til, hvis det bliver for koldt i stalden. I det henseende er der nok at vælge imellem, men nogle varmekilder er selvfølgelig billigere og mere hensigtsmæssige i denne situation end andre. Bor du tæt på, kan det være en løsning at bruge selvsamme fyr som opvarmer dit hus, men det kan faktisk ende med at blive en dyr og besværlig løsning.

Fordele og ulemper ved en varmepumpe

Alternativt kan du anskaffe dig en varmepumpe. Der findes et væld af forskellige typer varmepumper, som alle virker på lidt forskellige måder og til forskellige grader. Fælles for dem alle er dog, at de pumper varm luft ind, og hjælper ved at opvarme stalden, næsten lige meget hvor koldt det er udendørs. Hvis du kunne tænke dig en mere indgående guide til de forskellige varmepumper, og hvilken der passer bedst til dig, så findes der en varmepumpe guide. Her kan du blive langt klogere på varmepumper.

De forskellige varmepumper bliver dog oftest foreslået som varmekilder til små sommerhuse, eller måske som supplement til fyret derhjemme. I en godt isoleret stald, hvor målet ikke er de helt høje temperaturer, kan en god varmepumpe dog sagtens sørge for sig selv, og den kan tilmed sagtens sørge for, at dine heste har det både godt og varmt.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *